Undersøgelse og behandling af fugle og gnavere

Kaniner og gnavere

Kaniner og gnavere har som hunde og katte brug for de samme sundhedstjek og vaccinering.

Neutralisering af kaniner

Der er mange gode grunde til at kastrere og steriliserer kælekaniner. Mange kaninejere er ikke klar over, at kælekaniner trives bedst når de er neutraliserede.

Hvad er fordelene ved neutralisering?

Fordelene er for eksempel at undgå uønsket drægtighed, kaninen bliver mere rolig og bliver nemmere at træne, der bliver færre konflikter i mellem kaninerne, mindre lugt fra urin og afføring, mindre risiko for udvikling af kræft i livmoder, æggestokke og mælkeliste, samt fjernelse af risiko for udvikling af livmoderbetændelse.

De vilde kaniner lever oftest i grupper op til 14 styk., hvor de lever i et hierarki. Kaniner, der lever alene har et højere stresshormon end kaniner, der lever i grupper sammen.

I den perfekte verden bør kælekaniner holdes i neutraliserede hold eller i par ”han og hun”.

Reproduktion hos kaniner

Ude i naturen lever vildkaninen efter en parringssæson. De tamme kaniner er ikke styret af en parringssæson, hvilket betyder at de er fertile året rundt og kan blive drægtige hele tiden. Tamme kaniner er derfor styret af et konstant højt hormon niveau i modsætning til vildkaninen. Grundet deres høje fertilitetsniveau, da har de et højt hormon niveau, der gør at tamkaninen i mange situationer kan blive seksuelt frustreret, og derfor er de mere pirrelige og territoriale.

Hunkaninen har en ægløsning ligesom katten, og ægløsningen kommer ca. 10 timer efter en parring. Parringen tager kun få sekunder.

De neutraliserede kaniner bliver som oftest mere rolige og kælne. Det kan derfor være nemmere at træne kaniner, der er neutraliseret, da de ikke har travlt med at forsvare deres territorium.

Lugten fra kaninerne

De neutraliserede kaniner lugter mindre fra deres urin og afføring, og de har mindre tendens til sex-induceret adfærd såsom parring af forskellige genstande og urinsprøjtning.

Den optimale alder for neutralisering

Det bedste tidspunkt for neutralisering er omkring kønsmodenhed. Det vil typisk være omkring 4-6 måneders alderen. Når kaninen begynder at blive kønsmoden vil den typisk ændre adfærd. De vil ofte blive mere aggressive og pirrelige og eventuelt begynde at ”humpe” forskellige genstande.

Operationen

Forberedelse

Kaniner må ikke faste op til operationen (lige som hunde og katte skal), da det er vigtig at tarmmobiliteten bibeholdes. Vi anbefaler at medbringe det foder og hø som kaninen normalt spiser, så den også under ventetiden på klinikken har mulighed for at spise og drikke.

Kaniner kan ikke kaste op, så der er ikke risiko for dette under operationen.

Narkose/bedøvelsen

Det er vigtigt at narkosen er så kort som muligt, da narkosens længde kan påvirke tarmmobiliteten. Under selve operationen er det vigtigt, at kaninen ikke mister kropsvarmen, da narkosen ofte påvirker termoreguleringen. Derfor skal jeres lille kanin ligge på en varmepude og eller varmelampe indtil den er helt vågen.

Under hele narkoseforløbet er det vigtigt, at kaninen tilføres ekstra ilt, og for-parten placeres let løftet for at undgå tryk på luftvejene, da kaninerne har en relativ lille lungekapacitet.

Kaninen tilføres ekstra væske for at undgå dehydrering, som også kan påvirke mikro-floraen og mobiliteten i tarmkanalen.'

Efter operation

Det er meget vigtigt, at kaninen hurtigt kommer i gang med at spise sit grovfoder igen. Kaninernes tarme og bakterieflora kan ikke holde til at gå i stå, så det vigtigt at man holder øje med om sin kanin er kommet godt i gang med at spise sit normale foder igen.

Smertebehandling

Kaniner er meget sensitive overfor smerte. Smerter kan medføre nedsat spiselyst, som kan være livstruende for kaninen. Optagelse og omsætning af smertemedicin er anderledes end hvad, vi kender fra hund og kat.

Derfor er dosis op til 10 gange større, end hvad der er normalt for en hund, og det kan være nødvendigt at give smertestillende medicin i en længere periode.

Kastration af hankaninen

Testiklerne på hankaninen kan fjernes så snart de er faldet ned i pungen. Det sker omkring 4 måneders alderen.

Efter operation skal kaninen have smertestillende medicin i 5-7 dage.

Det tager omkring en måned før at adfærdsændringerne kommer, og de kan have levedygtig sæd i op til 4-6 uger efter operationen.

Sterilisation af hunkaninen

Vi anbefaler at I får steriliseret hunkaninen når hun er imellem 4-6 måneder. Hos de unge kaniner fjernes som regel kun æggestokkene. Ældre kaniner kan også steriliseres. Kaniner over 2 år vil som regel både få fjernet æggestokke og livmoder på grund af risikoen for celleforandringer og ikke mindst betændelse i deres livmoder.

Det kan være nødvendigt at give kaninen en bodystocking eller krave på efter operation ind til såret er helet, for at undgå at kaninen bider såret op. Men det er meget forskelligt, hvordan de hver i sær håndterer såret og en eventuelt en krave.

Sterilisering af hunkaninen er en bughuleoperation, og det er derfor et større indgreb end kastration af hannerne. Den smertestillende behandling vil typisk vare 10 dage.

Fugl som kæledyr

Som ved andre kæledyr er den største glæde, når ens fugl flyver lystigt rundt omkring og synger og spiser inde i sit bur eller voliere. Og man vil naturligvis altid gerne undgå at ens fugl eller fugle bliver syge.

For at din fugl har det godt, er det utrolig vigtigt at du som kæledyrsejer forebygger med en god hygiejne. Det gøres for eksempel ved at give fuglen et specifikt foder, som passer til racen. Det næste er, at vandet som bliver tilbudt er frisk, og det vil være fint at skifte vandet en gang om dagen.

Ude i naturen er en frisk fugl et svært bytte for rovdyrene, og din kæledyrsfugl ved instinktivt at den skal agere som om at den er frisk, for ellers vil den blive et let bytte for et rovdyr.

Derfor ser du som kæledyrsejer sjældent de første symptomer på sygdom hos din fugl, da den vil maskere sin sygdom rigtig godt.

Fugle har et højt stofskifte og en høj normaltemperatur gør, at fugle er meget sårbare over for sygdomme.

Typiske tegn på at din fugle er syg, er når den for eksempel sidder og med nedsunket hale, en pjusket eller sågar en strittende fjerdragt. Det vil typisk heller ikke bevæge sig særlig meget rundt, appetitten er vigende, og nogle gange sidder de og trykker sig i bunden af buret/volieren.

Er nogle af disse tegn synlige, så gælder det om at få fuglen hurtigst muligt til dyrlægen, både for at kurere fuglen, men også for at bremse smittefaren over de andre fugle omkring den.

Er en af dine fugle først blevet syg, så er det vigtigt at den bliver holdt i et bur for sig, og bliver holdt i et rum, hvor der helt roligt og ingen forstyrrelser.

Nogle af de mest hyppige grunde til at din fugl bliver syg, er at de ikke får nok beskæftigelse, manglende A-vitaminer, fjertab, for lange næb- og negle og mange andre ting.

Er du i tvivl om, at du gør det godt nok eller har du lyst til at inspiration til hvad du ellers kan gøre for din fugl/fugle, så bestil en tid hos dyrlægen og få tjekket din fugl, og hør nærmere om hvad du ellers kan gøre for at give din fugl indhold i hverdagen.