Undersøgelse og behandling af katte

Forudsætningen for grundig undersøgelse af katte er god tid og ro.

Sørg for at komme af sted i god tid, så stress i forbindelse med indfangning og transport til klinikken reduceres. Spørg på klinikken hvordan man lettest får sin kat ind i transportkassen, så skal vi vise dig hvordan.

Inden undersøgelsen lader vi katten gå frit i undersøgelsesrummet, hvilket hjælper katten med at få kontrol over situationen. Rolige katte tillader hurtigere og bedre behandling.

Vi anbefaler at katten transporteres i en velegnet transportkasse, hvor katten ikke kan undslippe. Er katten vant til at gå i sele, er dette naturligvis også en mulighed.

Stress hos din kat/dine katte

Mange katte lider af stress. De katte som lider af kronisk stress, viser ikke tydelige tegn, som fx angst eller agression. Stress hos katte kan være en medvirkende årsag til mange sygdomme, og her i blandt urinvejslidelser. Det er derfor vigtigt for din kats trivsel og livskvalitet, at I er opmærksomme på at forebygge stress hos dine katte.

Hvilke ting kan øge tendensen af stress hos dine katte?

Det kan være meget svært, nogle gang umuligt, at identificere den nøjagtige årsag til stress hos den enkelte kat. Men som katteejer er der nogle faktorer, man bør være opmærksom på, især hvis man har flere katte.

Konflikter mellem kattene i dit hjem

Hvis der er konflikt mellem kattene i husstanden, kan det være meget stressende - især for den/de katte, der føler sig underlegne. Åbenlys aggressivitet er sjælden, men en kat med høj social status i flokken kan vælge at forhindre andre katte i at komme hen til steder i hjemmet, hvor der står mad, vand og kattebakker samt til foretrukne hvilesteder.

​Dette kan en kat gøre ved signaler, der er nærmest usynlige for ejeren, men som er meget tydelige for de andre katte i hjemmet.

Betænk alle dine kattes fornødenheder

​Det kan virke meget stressende på de katte, som ikke har nem adgang til for eksempel flere kattebakker af afgørende betydning for dem. 

Det er derfor vigtigt, at du som kæledyrsejer er opmærksom på, at der er er nok vandskåle og madskåle fordelt i hjemmet, så du tilgodeser alle dine kattes individuelle behov.


​Når det kommer til hvile, så er det vigtigt, at hver kat i hjemmet har et område/skjul hvor de kan have ro og fred alene. Her kan katte-tårne med flere forskellige rum være en super god løsning.

Der kan selvfølgelig være mange andre faktorer, som kan stresse din kat, for eksempel en daglig konflikt med en anden kat i området. Og naturligvis kan alt, der forstyrrer kattens normale dagligdag, såsom en ny baby, en ny jakke i skrig farver eller byggeri i hjemmet, virke meget stressende. Dette gælder selvfølgelig både hvis du har en eller flere katte i hjemmet.

Hvordan kan du se om din kat er stresset?

Det er ikke nogen nem opgave se om din kat er stresset. Men typiske tegn som du kan holde øje med er om din holder sig tilbage, rengøre sig mindre, spiser mindre eller tisser forskellige steder indenfor.

​Alt det som lige er nævnt kan også udvikle sig i modsatte retning, således at de soignere sig ekstremt meget eller spiser uden en stopknap. Så det er vigtigt at du som katteejer holder øje med om der er nogle mønstre som ændre sig i din kat adfærd.

Lad os råde dig

Dyrlæge Ulla Qvist kan hjælpe dig med mange gode råd til, hvordan du hjælpe din kat med at forebygge mod stress. Der findes gudskelov mange forskellige initiativer, som kan afhjælpe stress hos din kat, og sammen kan I finde den perfekte løsning, som passer til din kat.

Kontakt Dyrlægens Gård

Udfyld formularen, så vender vi tilbage husrtigst muligt​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Adresse

Toftekrogen 19
​5600 Faaborg


​CVR: 35737847

​​Bankoplysninger: Nordea 2010 4392386039

Kontakt os

​Telefon: 30 29 22 62

E-mail:​ kontakt@dgpost.dk

Ved udeblivelse fra aftalt konsultation eller aflysning mindre end 24 timer før aftalte tidspunkt, da opkræves konsultationshonorar - 675 kr.